Tillykke til vores ældre borgere, men synd at børnene taber!

Det er selvfølgelig meget positivt, at vores ældre borgere får tilført 9,5 millioner kroner i næste års budget. De borgere har også fortjent, at få en god alderdom, det har de jo selv været med til at betale til. De politikere der har haft den dagsorden, at der ikke måtte tages penge fra de ældre borgere, har vundet, eller har de?

For, der bliver jo kun tilført 1,5 millioner kroner til skolebørnene i de nye budget! Det er vores fremtid, som politikerne ikke tilfører de nødvendige ressourcer til! Vores skoler og skolebørn mangler penge til udvikling! Der mangler penge til blandt andet bøger, iPads/Chromebooks, inklusion og øget forberedelsestid til folkeskolelærerne.

Der er nogle politikere der burde skamme sig!

Jesper Ingeman-Petersen
Belsager 44
2670 Greve