Nedlæggelse af valgsteder i Greve – hvad er nu det for noget?
På økonomiudvalgsmødet 8. marts 2021 blev nedlæggelse af valgsteder i Greve kommune drøftet – selvfølgelig må det ikke ske.
Der er ca. 30.000 stemmeberettigede i Greve og hvis de skal samles på 3 valgsteder i stedet for 7, bliver der godt nok trængsel for at komme til at stemme.
Vi skal ikke gøre det kompliceret for Greve-borgerne at komme og sætte deres kryds, mange dårligt gående og andre med handicap får langt til valgstedet og opgiver helt, det er sandelig ikke demokratisk – og hvad med Corona-køerne? – ingen ved hvordan det står til i november 2021, men Corona-afstanden kan vi godt risikere stadig skal holdes.
Så selvfølgelig skal vi af hensyn til tilgængeligheden og Corona-regler beholde vores valgsteder i Greve, alt andet vil være tåbeligt og økonomisk uforsvarligt.
Ruth Birkelund
Konservative i Greve